Nyt album: Vesselil – Til Kirsten GO1323

Release koncert på Kolding Hus (DK) søndag den 30. april kl. 15

Vesselil med 3 af de mest aktuelle kvinder på den danske folkscene er nu også nu klar med nyt album af egne og traditionelle melodier og ballader.

Tidligere har de bl.a udgivet det DMA nominerede album Vesselil GO1318. (2018)

Den unge folkemusiktrio fra Danmark bestående af violiner, bratsch, cello og vokal præsenterer et alsidigt og elegant repertoire; en blanding af gamle nordiske ballader og dansemelodier flettet sammen med egne kompositioner og improvisatoriske elementer.

Vesselil er:
Clara Tesch – violin, bratsch & vokal
Elisabeth Dichmann – violin & vokal
Maja Aarøe Freese – cello & vokal

Deres levende og kreative arrangementer og deres intense og delikate sammenspil fører lytteren gennem rørende fortællinger, filmiske scenarier, sydende dansegulve og åbne himmelstrøg.

Navnet Vesselil er hentet i en gammel dansk folkevise, som fortæller historien om den unge kvinde Vesselil, der nægter at sælge sine drømme og ambitioner for et forgyldt skrin. Med hendes integritet som inspiration balancerer trioen mellem det glædessprudlende og det melankolske og formidler den dybde og styrke, som findes her.

”Albummet, du holder i din hånd, er en hyldest til en række kvindeskæbner og kvindehistorier, som hver især har rørt os. En af dem er Liden Kirsten; en sagnomspunden kvinde fra 1100-tallet, som ligger begravet på Vestervig Kirkegård i Thy. Liden Kirsten optræder som kvindefigur i et væld af folkeviser, og heriblandt tre af sangene på dette album. Historierne om Kirsten er gået i arv fra generation til generation, og selv den dag i dag, kan vi spejle os i temaerne; humor, længsel, skam, kærlighed samt modet og viljen til at vælge sin egen skæbne. Vi vil hermed tage jer med på en rejse på tværs af tid og sted; fra modige kvinder, der har levet længe før os, til vores egne historier om venindeskab, moderskab og lysende forbilleder. Vesselil Clara, Maja & Elisabeth

Info and shop at folkshop.dk

English:
The Nordic folk string trio from Denmark consisting of violin, viola, cello and vocals presents a versatile and elegant repertoire, a mixture of old Nordic folk songs, dance tunes, own compositions, and elements of improvisation.

The trio has a contagious love for exploring the possibilities and nuances of the stringed instruments and their vivid and creative arrangements transports you in and out of filmic sceneries, sizzling dance floors, open skies, and warm embraces. The name Vesselil, taken from an ancient Danish ballad, tells the story about the young woman Vesselil, who refuses to sell her dreams and ambitions for gold. With her integrity as inspiration, the trio communicates joy and melancholy and the vast borderland in between.

“The album you’re holding in your hand, is a testament of stories belonging to women both known and unknown, present and past; each story having moved us deeply. One of these stories concerns the fable character, Liden Kirsten, who lived in the 12th century and is buried in the cemetery in Vestervig, in the northern part of Jutland. Liden Kirsten appears in innumerable folk ballads of which three appear on this album. The stories about Kirsten have been passed on from generation to generation, and even today we can relate to the themes; humour, shame, longing and love as well as the courage and will to choose your own destiny. We hereby invite you on a journey across time and place, where stories belonging to brave women in the past intertwine with our own personal stories about friendship, motherhood and the light of those who inspire us”. Clara, Maja & Elisabeth

Tracks:
1. Med ære 03.49 Trad./Maja Aarøe Freese
2. Menuet fra Ærø 05.04 Trad.
3. Din schottish 03.34 Elisabeth Dichmann
4. Kirsten som stalddreng 03.34 Trad
5. Til Ingrid 04.08 Clara Tesch
6. I Vestervig 04.59 Trad
7. Vesseriil 03.02 Clara Tesch
8. Midnat i Sønderho 03.21 Elisabeth Dichmann
9. Det lider mod kvælden 03.51 Trad/Maja Aarøe Freese
10. Tweed’s Light 04.28 Elisabeth Dichmann

Recorded by Kevin Lees and Jesper Findshøj at Peak Productions in January 2023
Mixed by Kevin Lees
Mastered by Ian Stephenson at Simpson Street Studios Northumberland
Cover layout by Jacob Tesch
Photos by Sofie Barfoed

Released on GO’ Danish Folk April 2023