Femte og sidste singleudkast fra det kommende album Selsølåter – Regnvejrsdanser GO0522.
Denne single feat Sofie Lund Tonnesen
øvrige medvirkende
Simon Andersen guitarer, bas, mellotron, sang
Svend-Erik Pedersen violin, Irish bouzooki, guitar, sang
Jesper ”Gaf” Kirkbøl trommer, percussion
Steen Dahl flygel og hammond
Bjarne Lund Jensen violin, viola, hardangerfele
Sofie Lund Tonnesen sang
Grethe Aagaard sang
Lennart Larsen sang, mundharpe
Carsten Andersen trompet, flygelhorn Mik Neumann tenorsax
Norsk landskab
Per: Teksten blev skrevet ombord på et af de skibe, der sejler i rutefart langs den norske vestkyst. Den såkaldte hurtigrute. Glæden over det smukke landskab smeltes sammen med glæden ved at have fundet en dejlig kvinde som rejsekammerat. De naturlyriske billeder i teksten fortæller, at livet er både godt og ondt. Brutalt og vidunderligt på samme tid. Akkurat som det forrevne norske landskab, der vælter i havet. Hårdt og stenet. Grønt og smukt. Og akkurat som de folkelige sange, der på deres egen enkle måde forholder sig til grundlæggende og betydningsfulde ting i tilværelsen. Kærligheden og menneskets plads i naturen.
Svend-Erik: Jeg havde først skrevet en melodi, som jeg selv syntes var et hit, men Per var absolut ikke tilfreds med resultatet. Så her er andet forsøg, hvor jeg har været dybere nede i det norske. Sofie synger sangen, enkelt, smukt og meget nordisk. Sofie er operasanger, og kom direkte fra Fallstaff på Den Ny Opera til Norsk Landskab i The Roof. Bjarne spiller Hardangerfelen. Det viste sig, at han havde to feler liggende, fik sat den ene i stand og lærte at spille på den. Vi har på ingen måde forsøgt at få det til at lyde som nogen bestemt slags norsk folkemusik, det handler om lyd og stemning. Så vi har også tilladt os at afspille den baglæns i slutningen af sangen. Og det er ikke en harpe – det er Simon, som spiller på en gammel Levin guitar.
Albummet udkommer som CD og digitalt fredag den 14 oktober.