Selsølåter udgiver nu deres tredie single “I sommernatten” GO0522-3 –
Musikere & Sangere
Simon Andersen: guitarer, bas, mellotron, sang
Johannes Buhl Andresen: flygel
Sofie Lund Tonnesen sang
Udkommer senere i efteråret 22 med fuld album 13 track
I sommernatten
Per: Sangen er inspireret af en sang fra Dansk Folkemindesamlings Arkiver. Offentliggjort i 1960 af folkemindeforskeren Thorkild Knudsen i tidsskriftet ”Folkevisen i Danmark”. I sommernatten er meget langt fra den oprindelige sang: ”Urtegården” efter en bondepige fra Lundum 1837. Både hvad angår melodi og tekst. Den nye tekst knytter an til andre, velkendte, sørgmodige kærlighedsviser, hvor kærligheden desværre ender ulykkeligt og kun en drøm er tilbage. Følelsen er universel og tidløs. De gamle symbolladede ord, vendinger og begreber er også brugbare i dag. Roserne blomstrer, nattergalene synger og lindetræerne springer ud.
Svend-Erik: Det er en af de få sange der skrev sig selv eller bare dumpede ned fra oven. Man sidder bagefter og tænker på, hvor man mon har stjålet den melodi. Jeg synes, det er en af de sange, hvor melodi og tekst smelter sammen. Og Sofie synger den så smukt og ligefremt, og Johannes spiller flygelet, som kun en meget dygtig jazzpianist er i stand til.