Svestar – Kærligt hilset fra Ingenmandsland GO0618

NY CD fra Svestar med historien om en oldefars tid ved Østfronten under 1. verdenskrig

Svestar og Anne Refshauge indfrier nu oldefars ønske om at viderebringe hans historie om det at være ved Østfronten under 1. Verdenskrig.

 

Anne Roed Refshauge, Sang
Kirstine Sand, Violin
Kirstine Elise Pedersen, Cello
Marie Sønderby, Klaver

CD og folkshop.dk her

Kommende Live koncerter
7/11 Sønderborg Slot 1. Verdenskrig Event kl. 14.00
8/11 Sønderborg Slot 1. Verdenskrig Event kl. 19.30
14/11 Rødding Højskole kl. 19.30
25/11 Vonsbæk Kirke kl. 16.00

– Et vigtigt og sort kapitel i sønderjysk historie aktualiseres og genfortælles på en måde, der rækker udover landegrænser og husker os på håbet

For nogle år siden fandt sanger, Anne Roed Refshauge nogle gamle breve på familiens loft. De viste sig at være udvekslet mellem hendes sønderjyske oldefar og hans familie, dengang han var udsendt som soldat ved Østfronten under Første Verdenskrig. Brevene samt hans dagbøger er fulde af ensomhed og usikkerhed, men også af håb. De er nu blevet omsat til en stemningsfuld koncertfortælling skabt af sanger (og oldebarn) Anne Roed Refshauge og den danske gruppe Svestar

Svestars CD og koncert formidler en personlig og kontrastfuld krigserfaring. Undervejs forstår vi betydningen af et brev, af ord fyldt med kærlighed, af den lille seddel vedlagt en forsendelse med mad som små lapper af trøst og omsorg. Glæden over at stjernehimlen er den samme over alt. Forundring over, at der på én og samme tid er mennesker inden for det samme geografiske område, som er angste, sårede og i kamp, mens andre fester i stiletter og højt hår. Den absurde erkendelse af, at solen kan skinne over en slagmark tynget af døde mænds kroppe. Den svært acceptable kontrast ved at tage ud og komme hjem.

”En stjerneklar nat for 100 år siden lå min sønderjyske oldefar mellem gravene på en jødisk kirkegård sammen med sine soldaterkammerater. Det var under Første Verdenskrig, og den nat var kirkegården det sikreste sted for dem at overnatte. Det var en utrolig mørk og ensom nat, og det eneste lyspunkt for ham var de breve med kærlige hilsner, han netop havde modtaget fra min oldemor, Anna, og deres 9 børn.
Historien om denne nat faldt jeg over i et af de breve min oldefar skrev under krigen ved østfronten.
Udover at fortælle om ensomheden i mørket og dét at være overladt til en hård og usikker skæbne man ikke selv har valgt, siger historien også noget om hvor meget håb, der kan gives med en så enkel ting som et brev”
Anne Roed Refshauge, Svestar

Svestar.