
Fonografvalser fra starten af 1900-tallet bringes til live på nyt album fra to af kernemedlemmerne fra folktronica- orkestret Sorten Muld, Ulla Bendixen og Martin Ottosen
For hundrede år siden på kanten af en ny tids komme kunne man stadig finde fragmenter af den forladte verdens sagn og sange i øde egne på den jyske hede.
Når skumringen kom og eftertanken krøb frem fra mørket i de simple huse spredt i lyngens landskab sad småkårsfolk og syslede i det sparsomme lys mens de stille sang de glemte fortællinger om ond lykke og øm kærlighed de selv havde hørt sunget i den samme skumring af generationerne forud
Fra skolestuen i Gjellerup tog folkemindesamleren Evald Tang Kristensen på ensomme vandringer i våde hjulspor gennem lyngen fra gård til gård ville holde de furede ansigter og rå stemmer i live på glasplader og voksvalser
Hedens jævne folk med navne der nu klinger af fjern fortid Jesper Skrædder Lovise Sørens datter, Johanne Kirstine Pedersdatter sang gennem tragten på Edisons fonograf brudstykker af deres viser ind i den bløde voks på de dyrebare valser
På det Kongelige Bibliotek ligger sange og ansigter nu gemt i de mørke arkiver
Og valserne med stemmer i voks klonet til skiftende tiders nyeste teknologi venter på den dag de igen bliver båret frem i lyset fra en ny tid
Med hastig håndskrift indsamlede han det hørte i det sparsomme lys i de tarvelige stuer i håbet om at sange og sagn kunne fanges ind og leve videre på papiret inden de sidste stemmer klingede ud
År senere vendte han tilbage til hedens huse nu i følgeskab med unge opkomlinge som slæbende på tidens nyeste teknologi
I duet med de døde
Alle 13 sange på albummet Stemmer i Voks tager afsæt i de rå fonografoptagelser fra den jyske hede fra starten af 1900-tallet, optaget af Evald Tang Kristensen i samarbejde med andre folkeminde-entusiaster. Skrattende voksvalser, der gemmer på de sange, der stadigt levede blandt hedens småkårsfolk på kanten af den nye tid. – Sange, der på trods af datidens hårde slid, besynger menneskets ukuelige stræben efter lykken og kærligheden.
Stemmerne fra voksvalserne synger sammen med Ulla Bendixen i nye skumringsmørke kompositioner med trædeorgel, mandolin, forstemt klaver, cello, kontrabas og diskret elektronik.
Nænsomt rækker Stemmer i Voks hånden bagud og trækker hedens folk og fortællinger ind i vores verden.
En bro over tid og mellem generationer. “… Et træ kan ikke blive ved at vokse når det bliver skilt fra roden …” Evald Tang Kristensen 1927
Buy Physical CD & Vinyl at Folkshop.dk
Digital at your digital service here

Recordings on phonograph wax cylinders from the beginning of the 20th century are brought to life on a new album from two of the core members of the folktronica orchestra Sorten Muld, Ulla Bendixen and Martin Ottosen
A hundred years ago, on the edge of a new era, fragments of the legends and songs of the abandoned world could still be found in desolate areas on the Jutland moorland, the western part of DK .
When dusk came and reflection crept out of the darkness in the simple houses scattered across the heather landscape, the humble folk sat and worked in the sparse light while they quietly sang the forgotten tales of bad luck and tender love, they themselves had heard sung in the same twilight by generations before.
From the schoolroom in Gjellerup, the folk collector of songs and tales Evald Tang Kristensen took lonely walks in wet ruts through the heather from farm to farm, wanting to keep the furrowed faces and raw voices alive on glass plates and wax rolls.
The common people of the moorland with names that now sound like distant pasts. Jesper Skrædder Lovise Søren’s daughter, Johanne Kirstine Pedersdatter, sang fragments of their songs through the funnel of Edison’s phonograph into the soft wax on the precious cylinders.
At the Danish Royal Library, songs and faces are now hidden in the dark archives.
And the cylinders with voices in wax cloned for the latest technology of changing times await the day they are once again brought to light. from a new era
With hasty handwriting he collected what he heard in the sparse light in the shabby living rooms in the hope that songs and legends could be captured and live on paper before the last voices rang out
Years later he returned to the houses of the moors now accompanied by young collectors who were dragging along the latest technology of the time.
In duet with the dead
All 13 songs on the album Voices in Wax are based on the raw phonograph recordings from the Jutland moors from the beginning of the 20th century, recorded by Evald Tang Kristensen in collaboration with other folklore enthusiasts. Scratchy wax cylinders that hide the songs that still lived among the moor’s humble people on the edge of the new era. – Songs that, despite the hard work of the time, sing of man’s indomitable pursuit of happiness and love.
The voices from the wax cylinders sing together with Ulla Bendixen in new twilight compositions with pedal organ, mandolin, detuned piano, cello, double bass and discreet electronics.
Voices in Wax gently reaches back and draws the people and stories of the Danish western moorland into our world.
A bridge over time and between generations. “… A tree cannot continue to grow when it is separated from the root …” Evald Tang Kristensen 1927
- Elvedansen
- Skoven
- Skomageren
- Om alle de Bjerge..
- Svend Vanved
- Jeg leder og søger…
- En Skomager har jeg været
- Højen ved Hove
- Rakkerens Brud I+II
- Jomfruens Kørersvend
- Alle andres Mænd
- ETKs Valse
- Syvspring
Artists
Ulla Bendixen: Vocal, guitar, mandolin, pumporgan and Jewish harp
Martin Døssing Ottosen: Pumporgan, piano, mandolin, keyharp, Jewish harp, synths, logic and field recordings
Anton Johannes Hejl: Double bass gut-stringed (1, 2, 4, 5, 6, 8, 10, 11)
Sofia Lind Pedersen: Cello (4, 6, 8)
Yossi Karutchi: Drums [5, 8, 10, 13]
Orhan Özgür Turan: Oud and saz [5 13]
Annestine Døssing Bendixen: Trompet og hummings [9, 11]
Mathilde Robin Døssing Bendixen: Trombone [9]
Aske Døssing Bendixen: Percussion [2, 11]
Jon Døssing Bendixen: Piano and pumporganl [11, 13]
Fiolministeriet: Kirstine Sand: Fiddle [1, 2, 3, 11, 13]
Fiolministeriet: Ditte Fromseier Hockings: Viola [1,2, 11 13]
Fiolministeriet: Kirstine Elise Pedersen: Cello [1, 2, 11, 13)
Alle sange er komponeret, orkestreret og premixe af Martin Døssing Ottosen.
Produceret af Martin Døssing Ottosen og Ulla Bendixen med afsæt i fonograf-optagelser fra 1907-1925
Albummet er indspillet i studie c, Langå
Fiolministeriet er optaget på Fredericia Kaserne med hjælp fra Mads Uldall
Afsluttende mix og mastering af Per Lange / Globus Studio
Coverfotos af Kristian Døssing Ottosen. Coverdesign: Martin Døssing Ottosen
Håndskrifter og gamle fotografier er opstøvet på Det Kongelige Bibliotek
Singleudgivelser Skoven udgivet 24.01.25 – Svend Vanved + ETKs valse udgivet 11.04.25
Tak til:
- Evald Tang Kristensen for sit utrættelige indsamlerarbejde
- Håkon G & Hjalmer T for at insistere på fonografen
- Alle kvinder og mænd som lod deres stemmer indfange i voks
- Det Kongelige Bibliotek / Axel Teich Geertinger for hjælp til at få stemmer og skrifter frem i lyset
- Annestine, Mathilde Robin, Aske, Jon Døssing Bendixen + Johs Hejl for at hjælpe os tilbage fra vildspor
- KODA, Statens Kunstfond, DJBFA og Autor for tiltro og midler

Stemmer i Voks Cat. No. GO0925CD + GO0925LP Barcode CD 5705934006467 Barcode LP 5705934006474 ISRC : DK 6KA 25 009 01-13 Released May 02nd 2025 CD, Vinyl + Digital by GO Danish Folk Music SANGTEKSTER (song texts in Danish) 1. ELVEDANSEN Ridder Oluf han rider i grønne lund for at jage og skyde i selvsamme stund. Imen dansen den går så let udi lunden . Dansen går så let i lunden Så let som nattens åndedrag Så let som svalens vingeslag Så let som søens tynde is Så let som skovens morgendis Dansen går så let i lunden CD5 – 5 DgF 047 Christen Hansen Møller , Gårdmand Hedegård, Ringgive, top. 2312 M 1907-05 2. SKOVEN Jeg ved vel hvor der står et slot, som er så vel beprydet med sølv og med det røde guld med udhuled’ stene opmuret. Jeg ved hvor der lå en forunderlig skov den strakte sig langt over heden Og inde blandt stammernes tætteste løv der havde en sangfugl sin rede Og skytten for vild under jagten så lang Der hørte han sangfuglen synge Og aldrig han hørte så dejlig en klang så mættet af længselsfuld ynde Åh kom til mig kom til mig kom til mig kom Jeg må og vil eje din stemme Kom gå i min fælde – kom fald for min pil Først da vil jeg kunne dig glemme Men sangfuglen sad i det højeste træ Fortabt i den smukkeste tone Og skytten tog øksen fra bæltet og fældede stammerne krone for krone Åh kom til mig kom til mig kom til mig kom Jeg beder dig – hør nu min kalden Jeg fælder hver birk og hver bøg og hver lind Om jeg så skal fælde dem alle Og tiden stod stille mens stammerne faldt Slet intet han så eller hørte Ind til den morgen han vågned` og fandt at skoven og fuglen var borte Åh kom kom til mig kom til mig kom Jeg må og vil eje din stemme Og skytten skar braden af brystet og lod sig falde blandt ege og linde Og sangfuglen kom Den drak af hans blod Og blev til så vilter en kvinde CD1-30 Jomfru i fugleham/ nattergalen DGF 56 + 57 Beslægtet med Der stander en lind Christen Sørensen Thomaskjær , Træskomager Virklund, Them, top. 2211 1907 3. SKOMAGEREN Instrumental Kirstine Sand 4. OM ALLE DE BJERGE DE VARE AF GULD Om alle de bjerge de vare af guld og om vandet var vin Alt ville jeg give om du bare var aller kæresten min De ord var som sol på min blomstrende eng Men snart var jeg glemt og du drog ud i fremmede land Om alle de bjerge de vare af guld Nu er årene gået du står ved min dør og du tigger om brød Og jeg sender dit ukendte barn for at skænke dig vinen så sød Så du i hans øjne et glimt af dig selv inden du mærked’ min kniv som et sidste farvel Om alle de bjerge de vare af guld CD 1-21 Christen Sørensen Thomaskjær Træskomager 1907 DgF 306 Them 5. SVEND VANVED Svend Vanvig han rider sig den vejen så lang, da mødte ham på vejen den samm’ Kong Valdeman. Og hør du kong Valdeman, hvad jeg vil sige dig, og kan du nu svare, hvad jeg tilspørge dig Svend Vanvid han rider ud ad vejen så lang Der møder han en hyrde der spærrer vejen frem Om ikke du besvarer alle gåder i min sang Da må du forlade denne verden Så sig mig hvor finder du det rundeste hjul? Og hvor haver solen sit sæde af guld? Og hvor finder menneskets sit sikreste skjul? Og hvad råber højere end tranen? Sig mig hvad er mørkere end natten den grå? Og hvad banker raskere end lærkevinger små? Hvorhen fører vejen du har valgt at ride på? Og hvad er mon hvidere end svanen? Solen er vel da det rundeste hjul og i Vester haver den sit sæde af guld Og døden er vel menneskets sikreste skjul Og torden råber højere end tranen Tankerne er mørkere end natten den grå Og hjertet banker raskere end lærkevinger små Til rigdom fører vejen vel som jeg nu rider på Og sneen er vel hvidere end svanen Tankerne er mørkere end natten den grå Og hjertet banker raskere end lærkevinger små Men til døden fører vejen du nu rider på – Kun engle er hvidere end svanen CD 2-46 DgF 018 Fa Mette Sofie Jensen , Husmandskone Mette JOHANNE Jensen Bindslev, top. 1185 1909 6. JEG LEDER OG SØGER Tral Jeg har en ven Den fineste vor sol har skinnet på En dag måske Vil jeg spørge om vi to skal gå Ud at samle strå CD3 – 16 (+14) Sonnich Thomsen , Fhv. skibsfører København, top. 3 1914 7. EN SKOMAGER HAR JEG VÆRET En skomager har jeg været Boet i Jerusalem Kristus haver jeg vanæret Var en gudsbespotter slem Jeg ej medynk spørge lod Over det uskyldig`blod Derfor må jeg nu om vandre Mig til straf Og spejl for andre CD1 – 2 ES A I:1:6 Marie Tang Kristensen , Husmoder Mølholm, Vejle 1907 8. HØJEN VED HOVE Om morgenen så tidlig, den frøken stod op, begyndte hun så bitterlig at græde.. - Hej komfalderalla ra, hej komfalderalla ra. – begyndte hun så bitterlig at græde. I det første morgenlys blev hesten trukket frem den dag jeg måtte ride over heden Min moder svøbte mig i skind og bad mig sikkert hjem jeg mødte aldrig morgensolen siden Og da jeg kom til Hoves høj faldt mine øjne i den dag jeg måtte ride over heden Frem dansede tre elverpiger på den smalle sti jeg mødte aldrig morgensolen siden Den ene strøg min hvide hånd – den anden hvisked`blidt den dag jeg måtte ride over heden Åh bliv hos os du smukke brud – kom lad os danse lidt Den tredie var så lys og mild hun dansede og sang så bækken standsed`i sit løb og fuglestemmer tav jeg mødte aldrig morgensolen siden jeg mødte aldrig morgensolen siden CD1-27 Om morgenen så tidlig, ES B II:b:1 Christen Sørensen Thomaskjær , Træskomager Virklund 1907 9. RAKKERENS BRUD I+II I Der bejlede til hende de grevesønner fem, men ikke vill’ hun elske en eneste af dem. uha ja de grevesønner fem, men ikke hun vill’ elske en eneste af dem. Så bejlede til hende de bondesønner ni, men ikke vill’ hun elske en eneste af de. uha ja de grevesønner ni, men ikke vill’ hun elske en eneste af de. Så kom der også en rakker til vor by Huha ja en rakker til vor by … II Der boed`en skønjomfru lidt sønden Holstbro Det var den skønnest`jomfru Som solen skinned`på Åh åh åh alt sønden Holstbro Det var den skønnest`jomfru som solen skinned`på Hvorfor hun valgte rakkeren blandt alle hun så Det vil nok aldrig andre end rakkeren forstå Åh åh åh alt sønden Holstbro Det var den skønnest`jomfru som solen skinned`på Det var den skønnest`jomfru som solen skinned`på I CD 1 – 66 DgF 369 Johannes Madsen 5 årig dreng Ribe sygehus, 1907 II CD 2 – 26 DgF 369 Jens Arnum , Boghandler Askov 1909 10. JOMFRUENS KØRERSVEND Og det var jomfru Gunder hun ind ad gården kjor. Og det var rige hr. Palle han vendt’ hendes karm imod. Der springer ud løwen i det grønn’. Da tog de jomfruens køresvend satt’ hannem øverst til bords, Selv gik hun jomfru Gunder hun gav hendes heste fod’r. Der springer ud løwen i det grønn’. Og det var jomfruens køresvend han drikker af sølverkand’ og det var jomfru Gunder hun gav hendes heste vand. Der springer ud løwen i det grønn’. Og det lakked fast mod midnat hun skull’ til brudeseng, og det var rige hr. Palle selv vill’ han ligg’ i den. Der springer ud løwen i det grønn’. Og det var rige hr. Palle satt’ sig i sengen ned og det var jomfruens køresvend han snød hans næs’ omkring. Der springer ud løwen i det grønn’. Og det var rige hr. Palle klapper hend’ ved hviden kind ”Nu vender du dig jomfru Gunder, du er allerkjær’sten min. Der springer ud løwen i det grønn’ CD 5 – 2 DgF 234 Marie Tang Kristensen , Husmoder Mølholm, Vejle, top. 2252 1907 11. ALLE ANDRES MÆND Alle andres mænd havde sig en ny lu’ undtag’n min mand. Så hawde jeg en gammel mosetu’, deraf gjorde jeg min mand en lu’, - Hejsa ri ra, - Ny smukke lu’ fik min mand. Alle andres mænd havde sig en ny vest undtag’n min mand. Så hawde jeg skindet af en gammel hest, Deraf gjorde jeg min mand en vest. - Hejsa ri ra, – . Ny smukke vest fik min mand. CD1-47 Sk 078 Lovise Hansen , Lærerinde Dover, Ydby 1907 12. ET TRÆ KAN IKKE BLIVE VED AT VOKSE NÅR DET BLIVER SKILT FRA RODEN Det er en underlig rodløs, tid vi nu lever i, og jeg ser med nogen ængstelse på fremtiden. Den opvoksende ungdom bliver stadig vænnet til at se fremad og aldrig tilbage. De unge interesserer sig ikke for, hvordan deres bedsteforældre har levet og virket. Det er knapt nok, de kender deres fulde navne, eller hvor de er født. “….Det er dog for mig en såre vigtig sag…., at kende noget til livet, som det levedes i gamle dage, og hvad tanker, der rørte sig i vores forfædre, for at vi så kan danne os en forestilling om hvad rod, vi er rundet af. Det står for mig som noget vigtigt, at der bliver ved med at være en sammenhæng mellem den gamle tid og den ny tid – imellem forfædrene og efterkommerne. Et træ kan ikke blive ved med at vokse, når det bliver skilt fra roden, og sådan må det også være med menneskelivet. Vi skal kende til vores udspring…., og vi skal ære vor far og vor mor, … det fjerde bud, og det har særligt ærinde til de unge i vor tid… Som barn har jeg selv aldrig hørt tale om …..” Evald Tang Kristensens, folkemindesamler Mølholm Vejle 1927 Tale til eftertidenindtalt på fonografvalse i 1927 af Percey Grainger (forkortet) SYVSPRING Tral CD:2 – 47 Første linie: Syvspring, Dans Tral Mette Sofie Jensen , Husmandskone Bindslev, top. 1185 Mnr: M 1909-31 |
Buy Physical CD & Vinyl at Folkshop.dk
Digital at your digital service here
PRE – SINGLE releases
Stemmer i Voks – 2 nye singler ETKsValse & Svend Vanved fra kommende album

Fonografvalser fra starten af 1900-tallet bringes til live på nyt album fra to af kernemedlemmerne fra folktronica- orkestret Sorten Muld, Ulla Bendixen og Martin Ottosen
Alle 13 sange på det kommende album Stemmer i Voks tager afsæt i de rå fonografoptagelser fra den jyske hede fra starten af 1900-tallet, optaget af Evald Tang Kristensen i samarbejde med andre folkeminde-entusiaster.
Skrattende voksvalser, der gemmer på de sange, der stadigt levede blandt hedens småkårsfolk på kanten af den nye tid.
Sange, der på trods af datidens hårde slid, besynger menneskets ukuelige stræben efter lykken og kærligheden.
Stemmerne fra voksvalserne synger sammen med Ulla Bendixen i nye
skumringsmørke kompositioner med trædeorgel, mandolin, forstemt klaver, cello, kontrabas og diskret elektronik.
Releasekoncert afholdes på SPOT 2025 i Aarhus den 3 maj. 2025
Presave link til hele albummet https://bfan.link/stemmer-i-voks
Singlen ETKs Valse
Direkte link til din digitale tjeneste https://bfan.link/ektsvalse
ET TRÆ KAN IKKE BLIVE VED AT VOKSE NÅR DET BLIVER SKILT FRA RODEN
Det er en underlig rodløs, tid vi nu lever i, og jeg ser med nogen ængstelse på fremtiden. Den opvoksende ungdom bliver stadig vænnet til at se fremad og aldrig tilbage. De unge interesserer sig ikke for, hvordan deres bedsteforældre har levet og virket. Det er knapt nok, de kender deres fulde navne, eller hvor de er født.
“….Det er dog for mig en såre vigtig sag…., at kende noget til livet, som det levedes i gamle dage, og hvad tanker, der rørte sig i vores forfædre, for at vi så kan danne os en forestilling om hvad rod, vi er rundet af.
Det står for mig som noget vigtigt, at der bliver ved med at være en sammenhæng mellem den gamle tid og den ny tid – imellem forfædrene og efterkommerne.
Et træ kan ikke blive ved med at vokse, når det bliver skilt fra roden, og sådan må det også være med menneskelivet.
Vi skal kende til vores udspring…., og vi skal ære vor far og vor mor, … det fjerde bud, og det har særligt ærinde til de unge i vor tid…
Som barn har jeg selv aldrig hørt tale om …..”
Evald Tang Kristensens, folkemindesamler
Mølholm Vejle 1927
Tale til eftertidenindtalt på fonografvalse i 1927 af Percey Grainger (forkortet)
Singlen Svend Vanved
Direkte link til din digitale tjeneste https://bfan.link/svend-vanved
Svend Vanvig han rider sig den vejen så lang,
da mødte ham på vejen den samm’ Kong Valdeman.
Og hør du kong Valdeman, hvad jeg vil sige dig,
og kan du nu svare, hvad jeg tilspørge dig
Svend Vanvid han rider ud ad vejen så lang
Der møder han en hyrde der spærrer vejen frem
Om ikke du besvarer alle gåder i min sang
Da må du forlade denne verden
Så sig mig hvor finder du det rundeste hjul?
Og hvor haver solen sit sæde af guld?
Og hvor finder menneskets sit sikreste skjul?
Og hvad råber højere end tranen?
Sig mig hvad er mørkere end natten den grå?
Og hvad banker raskere end lærkevinger små?
Hvorhen fører vejen du har valgt at ride på?
Og hvad er mon hvidere end svanen?
Solen er vel da det rundeste hjul
og i Vester haver den sit sæde af guld
Og døden er vel menneskets sikreste skjul
Og torden råber højere end tranen
Tankerne er mørkere end natten den grå
Og hjertet banker raskere end lærkevinger små
Til rigdom fører vejen vel som jeg nu rider på
Og sneen er vel hvidere end svanen
Tankerne er mørkere end natten den grå
Og hjertet banker raskere end lærkevinger små
Men til døden fører vejen du nu rider på
– Kun engle er hvidere end svanen
Mette Sofie Jensen , Husmandskone Mette JOHANNE Jensen 1909
Komponeret, orkestreret og premixe af Martin Døssing Ottosen. Produceret af Martin Døssing Ottosen og Ulla Bendixen med afsæt i fonograf-optagelser fra 1907-1925
Ulla Bendixen: Sang, guitar, mandolin, trædeorgel og jødeharpe
Martin Døssing Ottosen: Trædeorgel, klaver, mandolin, nøgleharpe, jødeharpe, synths, logic og feltoptagelser
Yossi Karutchi: Rammetrommer
Orhan Özgür Turan: Oud og saz
Albummet er indspillet i studie c, Langå
Fiolministeriet er optaget på Fredericia Kaserne med hjælp fra Mads Uldall
Afsluttende mix og mastering af Per Lange / Globus Studio
Coverfotos af Kristian Døssing Ottosen. Coverdesign: Martin Døssing Ottosen
Håndskrifter og gamle fotografier er opstøvet på Det Kongelige Bibliotek