Jorden Kalder er MOLDEs debutalbum – et bluegrass og folk inspireret værk, der sitrer af liv og længsel. Jorden kalder, og når MOLDE lytter bliver det til sange, der formidler ro, retning og forbundethed i en tid, der trænger til det.
MOLDE har sendt tre singler afsted forud for sit album Jorden Kalder. Alle tre (Hvad Er Meningen, Skyggerne Forsvinder og En Af Den Slags Dage) er blevet taget varmt imod hos både publikum og radio.
Released as:
CD i bl.a folkshop.dk
VINYL i bla. folkshop
Digitalt på din digitale tjeneste
MOLDE skiller sig ud både live og i studiet, hvor alt spilles på strengeinstrumenter og alt foregår live omkring én mikrofon. Det giver universet et nærvær og en puls, man kan høre og mærke.
“…et akustisk stringband-koncept, hvor alle musikere samles om én mikrofon. Det forstærker oplevelsen af intimitet og giver musikken en ceremoniel karakter. Publikum sad stille under hele koncerten – et tegn på, at det ramte noget dybt” (Sjællandske Tidende)
Hjertet i sangskrivningen er balancen mellem vores indre og ydre verden. Klimakrisen står højt på dagsordenen, men lige så højt står en søgen efter indre ro. Og de to ting forbinder sig i vores relation til naturen.
Jorden kalder åbner med sangen Du holdt om mig. En kærlighedserklæring – og undskyldning – til jorden med tekst af klimaforsker Maria Toft.
“Jeg er stor fan af den måde, Maria Toft i sit arbejde tilfører det videnskabelige et kunstnerisk lag. Det er to helt forskellige måder at nå folk på med det samme budskab. Jeg har selv et lignende dobbeltlag i kraft af min baggrund som antropolog”, fortæller Maria, som står i midten af MOLDE og udover at lægge efternavn til bandet, også er sanger, sangskriver og spiller mandolin.
Maria besluttede i en alder af 42 at kaste sig ud i musikken, bjergtaget af et længere ophold i New Yorks bluegrass miljø. Resultatet er musik med en energi og en nerve, der er inderlig, sprudlende og i alle sammenhænge livsbekræftende.
Sammen med bandet gjorde MOLDE allerede indtryk, da debut-EP’en udkom i ‘22, og de markerede sig som et svingende folkband med krammet på både poesi, musik og publikum.
”Jamen, det er jo næsten som at VÆRE på Tønder festival, det her”. Ole Jakobsen, P5
På fokustracket Træer På Vej tager MOLDE os med ind i en skov, hvor Maria har oplevet træerne stå med rødderne helt usædvanligt langt oppe over jorden, som var de i gang med at tage et skridt fremad.
“Det var, som om træerne skrev denne her sang sammen med mig. De mindede mig om Enterne i Ringenes Herre, som de stod der og så ud som om, de var på vej – måske for at mødes med nogle andre træer? – fordi det er nu, det gælder!”.
Karakteristisk for alle MOLDEs sange er, at Maria hviler i detaljer, som folder sig ud i store billeder. Uanset om det er hendes farmors historie i “Stille Liv” eller en solstråle, der har ramt hende på stranden i “En Af Den Slags Dage”, så vokser det personlige perspektiv ud af sangene med en væsentlighed og en favnvidde, der handler om os allesammen.
“Albummet er ikke en løftet pegefinger. Det er mere en påmindelse om, at vi skal huske at mærke os selv, naturen og hinanden.”
MOLDEs musik er inspireret af både nordisk folketone og amerikansk roots, og i bandets organiske lyd mødes det sprøde og det poetiske. Det er musik, der både vil noget og vil nogen – og som tør dvæle i det enkle.
Baggrund – Maria Molde:
Maria Moldes karriere som sangskriver startede efter et længere ophold i New York, hvor hun var del af den amerikanske bluegrass scene. Mødet med country- og bluegrass universet med dets iørefaldende tonesprog og umiddelbare tekster ramte hende rent, og Marias egne bluegrass inspirerede sange begyndte at presse sig på.
Hjemme i Danmark dannede Maria bandet MOLDE, hvor medlemmerne samledes om en fælles kærlighed til folkemusikkens dybe rødder, og hver især medbragte deres eget twist fra både Norden, Balkan og USA.
Resultatet er musik, der er skiftevis inderlig, legende, længselsfuld, sprudlende og i alle sammenhænge livsbekræftende. Samtidig er MOLDEs koncerter præget af intenst nærvær med hele bandet samlet omkring en enkelt mikrofon på scenen.
Til MOLDEs koncerter er Maria Moldes lysende stemme og sprøde mandoliner i front virtuost bakket op af Uffe Holmsgaard Eriksen på guitar, cittern og klarinet, Louise Ring Vangsgaard eller Michel Barret Donovan på violin, Henrik Kunz på kontrabas og Mikkel Bøggild på guitar, banjo og dobro.
Maria besluttede i en alder af 42 at kaste sig ud i musikken, bjergtaget af et længere ophold i New Yorks bluegrass miljø. Resultatet er musik med en energi og en nerve, der er inderlig, sprudlende og i alle sammenhænge livsbekræftende.
Sammen med bandet gjorde MOLDE allerede indtryk, da debut-EP’en udkom i ‘22, og de markerede sig som et svingende folkband med krammet på både poesi, musik og publikum.
Jorden Kalder Trackliste
1.Du Holdt Om Mig 02:34
2.Omveje 05:11
3.Stille Livø 4:51
4.Besøg Udefra 03:48
5.En Af Den Slags Dage 04:16
6.Skyggerne Forsvinder 03:38
7.Træer På Vej 04:16
8.Du Kom I Dag 04:38
9.Hvad Er Meningen 03:02
10.Vi dansede 04:33
11.Ingen Vej Tilbage 04:36
12.Himlen Sprækker 04:11
Artists & credits
Maria Molde: Vocal, mandolin, octav mandolin
Uffe Holmsgaard Eriksen: Guitar, cittern, mandolin, clarinet and vocals
Mikkel Bøggild: Dobro, banjo, guitar and vocals
Henrik Kunz: double bass, vocals
Michael Barrett Donovan: Violin track 2, 3, 5, 6, 7, 8
Jonathan Feig: Violin track 1, 4, 9, 10, 11, 12
All text and music by Maria Molde except text track 1 “Du holdt om mig” by Maria Toft
Arrangements: MOLDE
Recording and mix: Mikkel Bøggild
Mastering: Sigurdór Guðmundsson, Skonrokk Studios
Coverphoto: Anette Franseska Mortensen
Coverart: Charlotte Hedegaard Søby
www.molde.dk
English
“Jorden Kalder” (The Earth is Calling) is MOLDE’s debut album is inspired by both Nordic folk tones and American roots music, and in the band’s organic sound, crispy and delicate strings meets poetic lyrics. It’s music that seeks to connect – both with something and with someone – and dares to dwell in simplicity.
The Earth is calling and when MOLDE listens, it turns into songs of peace, sense of direction and interconnectedness in a time that truly needs it.
MOLDE has released three singles leading up to the album.
All three (“Hvad Er Meningen” (April 26), “Skyggerne Forsvinder” (Marts 7), and “En Af Den Slags Dage”(June 13)) were warmly received by both audiences and radio.
MOLDE is an acoustic string band recording everything live, and performing with a one-mic set-up known from traditional American bluegrass bands. This gives the music an outstanding presence and pulse to be both heard and felt.
At the heart of MOLDE’s songwriting is the balance between our inner and outer worlds. The climate crisis ranks high on the agenda, but so does the search for inner peace. These two threads meet in our relationship with nature.
Background – Maria Molde
At the age of 42, Maria decided to fully pursue and write music, deeply inspired by an extended stay at New York’s bluegrass scene. The result is music filled with energy and a nerve that is heartfelt, vibrant, and profoundly life-affirming.
Together with the band, MOLDE made a strong and positive impression from the beginning when their debut EP was released in 2022, establishing themselves as a swinging folk band with a strong grip on both poetry, music, and audience.
“It felt as if the trees wrote this song together with me. Standing there, they reminded me of the Ents in The Lord of the Rings, finally coming to the rescue, when things start to toughen – and a whole story of these trees taking action, because the world needs it now, just came to my mind”
Maria Molde’s career as a songwriter began after a long stay in New York, where she was part of the American bluegrass scene. The encounter with the country and bluegrass universe, with its catchy melodies and straightforward lyrics, struck a deep chord, and Maria’s own bluegrass-inspired songs started to push their way out.
Back in Denmark, Maria formed the band MOLDE, where the members united around a shared love of roost music, each bringing their own twist from the Nordics, the Balkans, and the USA.
At MOLDE’s concerts, Maria Molde’s radiant voice and crisp mandolin are front and center, virtuously supported by Uffe Holmsgaard Eriksen on guitar, cittern, and clarinet; Louise Ring Vangsgaard or Michel Barret Donovan on violin; Henrik Kunz on double bass; and Mikkel Bøggild on guitar, banjo, and dobro.
MOLDE – Jorden Kalder
songtext (All music by Maria Molde)
Du Holdt Om Mig (Text Maria Toft, Music Maria Molde)
Du holdt om mig,
da jeg var ensom
Du gav mig næring,
da jeg var tom
Bragte vand,
da jeg var tørstig
Du sang mig rolig,
da jeg hørte skrig
Jeg er dit barn
En gren af verden
Jeg er din skygge,
og du er min
Vi er forbundne
i vores færden
Det er den samme luft,
vi lever i
Men jeg kvalte din sang
Udpinte din krop
Påførte min tvang
Og brændte dig op
Æblet falder
ikke langt fra stammen
Du gjorde mig
stærk og stor
Så nu tager jeg mig
gevaldigt sammen
Min kære elskede
Moder Jord
Omveje (Maria Molde)
Vi går ikke den lige vej
Vælger hellere en, der mere bugter sig
En, der fører hen, hvor man ikke helt kan finde hjem
Den er skæv og krummer sig
Gemmer let på noget, der ikke hører sig
Findes kun fordi vi søger der, hvor der er lidt mere
Vi går ikke den lige vej
Vælger det vi kan, der ligger lidt for sig
Kæmper for at skabe det, der bliver til vores egen leg
Vi kaster os ud i det dybe blå
Ved ikke helt, hvad vej det vil gå
Prøver os frem, mens det hele sidder udenpå
Jeg ser dig igen, når vi kommer frem
Mærker igen, der er du, min ven
Begynder at forstå, hvad der trænger sig på
Ser nu igen, hvor vi skal gå
Vi skal gå den lange vej
Tage hvad der kommer, også hver for sig
Vi ved ikke helt, hvor vi skal hen, ej heller hvad vi tager med hjem
Det er noget der befinder sig
Lige midt i rummet mellem dig og mig
Verden er omkring, men den kommer ikke helt herind
Vi skal gå den lange vej
Den ligger lige foran os og viser sig
Der er ikke andet, vi kan gøre, det er det, vi søger
Vi kaster os ud i det dybe blå
Famler os frem på må og få
Er ikke sikre på, hvad det helt er, vi vil nå
Vi når helt derhen, hvor vi kommer frem
Jeg ser dig igen, der er du min ven
Vi holder ved. Vi finder et sted,
hvor vi er med, hvor det falder ned
STILLE LIV (Maria Molde)
Jeg kan huske et blik ved gardinet
En rød plastik kaffetragt
En kølig hånd – og så smilet
Der lyste op, når jeg kom
Der var gulv af linoleum
Og køkkenlåger med hasp
God tid, omhyggelighed og pusterum
Og æblekage med rasp
Jeg kan huske de afmålte mønter
Som landede i hendes pung
Cykelture i skoven om søndagen
Han ældre, hun stadig ret ung
Der var opvaskebalje
Gyngestol og bornholmerur
Vi vaskede glas, porcelæn og emalje,
mens farfar han tog sig en lur
Der eksisterede
intet udenfor bygrænsen,
intet udenfor normen
Men var der meget mere, du ville?
Var der meget mere, du drømte om?
Eller var du glad for det stille liv,
og den mand, der kom?
Der var ord om gamle poeter,
Johannes, Hans Christian og Bang
Mange om royaliteter
Og en del, der ikke blev sagt
Smykker i kommoden
2 senge ved hver deres væg
Hendes hoved ved mit der på puden,
mens hun fortalte morgenen væk.
Hun sagde;
Vi læser for at mærke,
at vi ikke er alene
Men var der meget mere, du ville?
Var der meget mere, du drømte om?
Eller var du glad for det stille liv,
og den mand, der kom?
Besøg Udefra
Instrumental
En Af Den Slags Dage (Maria Molde)
Solen rammer mine ben
Lander blidt på siv og sten
Strækker lysende sin krop
Lader hele verden op
Og bringer liv igen
Jeg forbindes lige her
til det, der var, og det, der er
til en barndomsduft af sand
en tid med leg og strand,
hvor der intet sker
Bløde græsser svajer frit,
nikker, og jeg hilser lykkeligt
Gamle roser og skæve træer
For det er i dag et solskinsvejr
Det er i morgen og i går
Det er i dag om mange år,
at man kan sidde her i fred
uden mål og uden med
med stor taknemlighed
For dagen stråler fuld af lys
Varme kram og elskovskys
frit i luften fuglefløjt
hvide klitter milehøjt
og havets kuldegys
I det fjerne snak og skål
i duften af et hurtigt stablet bål
Mens stråler styrker min trætte krop
For i Østen Stiger Solen op
Og jeg kan bare sidde her
og få sol på krop og tæer
Nyde sommerens magi
udenpå og indeni
Og være himlen nær
Bølgen glitrer, bryder frem
Vandet lokker blidt og kalder hen
mod det klare og åbne bælt
når det lysner over agres felt
Og det føles som et svar
i ordene fra alle dem, der var
For de sorger, vi måtte ha’
Ja, de svinder på en sommerdag
Og i dag er en af den slags dage
Skyggerne Forsvinder (Maria Molde)
Hun mærker tågen, der langsomt forsvinder
Hun vågner, løsner sit hår
Hun skælver, mærker på huden og sender
tanker hen, hvor ingen andre når
Hun ser mod himlen og åbner sit indre
Hun mærker, dagen er god
Hun ånder langsomt det hele til live
Vækker alle steder, natten stod
Strækker sig op mod det susende hvælv
Søger mod latter og lyst
Så skyggerne forsvinder
Hun løfter blikket og smager på dagen
Hun sletter gårsdagens spor
Kan mærke suset, kan mærke, hun er her
Ånder uden tanker, uden ord
Hun danser let over strømme og skyer
Hun danser dagen i gang
Hun lindrer sorgfulde minder, der tynger
Hun er den, der lokker håbet frem
Svæver i lethed på tågernes tråd
Stråler af knusende ro
Rejser sig, føres med strømmen afsted
Åben for alt der kan ske
Når skyggerne forsvinder
Træer På Vej (Maria Molde)
I er gamle og krogede, ofte forlovede
med hinanden gennem tråde i jorden
I er stolte og knejsende, langmodigt rejsende
i tidens gang her i Norden
I er tynde i toppen, I er runkne og grå
Men rødderne har deres styrke
Så mulden den brydes, der hvor I står
Så man hører det knage og knirke
I står stolt i flok. I er ofte mange nok
til at skærme for støjen og larmen
Men det, man ikke ser, er, at stammer og træer
er begyndt at bevæge sig sammen
Jeg så jer i dag i en skov ved en mark
Det var tydeligt, at noget var på færde
Slog mig ned og kiggede på jorden, der skred
Og tænkte, hvad er i gære?
Har I opgivet helt? Er det nu, det går galt?
Er det nu, I skal mødes og drøfte
Hvad der skal ske, her lige om lidt,
når Gaia opfylder sit løfte?
Når verden forandres og søger en ro,
der ikke har været her længe
Når planterne overtager vej, sti og bro
og fortrænger huse og senge
Alt dette fyldte mit hoved derhenne
mellem træer og grene og mos
Hvor rødder så ud til at løfte sig selv
og byde skovbundens tyngdekraft trods
Jeg tissede og tilførte næring og kraft
til jer, hvor end I går hen
Og tænkte uroligt på, hvad I har set,
og om I mon kommer igen?
Du Kom I Dag (Maria Molde)
Du kom i dag, kom her tidligt
Du fløj rundt og tjekkede ud,
hvad der stadig var til stede
Hvad vinteren efterlod
Du kom med håbets lette vinger
kom med ord fra en sagte sang
Bragte duft af glemte minder
af det, som var engang
For du er væk i lange tider
Er på træk med din flok
Flyver mod fjerne steder
Falder ned, lader op
Du kom i dag, kom her tidligt
Flakkede rundt, gav mig trøst
Satte lys i mine øjne
Skabte lethed i mit bryst
Når du er væk i lange tider
sniger tvivlen sig ind
Mon du besøger disse steder?
Mon du kommer igen?
Men du fløj op højt mod himlen
Fik solen til at skinne klart
Gjorde dit til, at jeg helede
Sagde: ’Sommeren kommer snart’
Hvad Er Meningen (Maria Molde)
Det presser mit hoved, det trykker min krop
Det buldrer og snurrer, vil ikke holde op
Hvad fanden er meningen?
Det gør ondt alle steder, spænder sig op
Trykker mod panden, tager kontrol
Hvad fanden er meningen?
Det skygger og skurrer af meningsløst pjat
Hvad fanden er meningen?
Jeg sover for evigt og undviger pligt
Hvad fanden er meningen?
Jeg vil ud af det hele, falde til ro
Fokusere og skabe, lade tankerne gro
Hvad fanden er meningen?
Jeg vil følge energien, der er indeni
Ingen tvivl om retning, jeg ved, hvad jeg vil
Hvad fanden er meningen?
Hvor er langsom trøst,
Hvor er lethed og lyst?
Hvad fanden er meningen?
Hvor er balancen, ja, hvad kommer først?
Jeg vil sætte tiden fri, give sindet plads
Give tanken kraft, gøre kroppen tilfreds
Det er det, der er meningen
Jeg vil bekymre mig mindre, få ting til at gro
Være mere tilstede, søge det, der giver ro
Det er det, der er meningen
Mærke dagen, når den er størst
Det er det, der er meningen
Grine mere fra maven af lyst
Det er det, der er meningen
Vi Dansede (Maria Molde)
Jeg er tid, og jeg er år
Mærker dagene, der går
Vinden rusker i mit løv
Myrer kildrer mine lår
Duggen kærtegner mine fingre
Marven føles tæt
Jeg er ung, jeg er let
Omskiftelig, adræt
Jeg er flygtig, jeg er tændt
Påvirkelig og træt
Mærker luften mod min hud
Mærker vinden i mit hår
Men vi dansede
Ja, vi dansede
Jeg står fast med rod og net
Er forankret dybt i muld
Kender sol, og regn, og blæst
Bærer ringe i min hud
Finder styrke i, hvad består
Mærker tyngdens tid i år
Mine tanker flyver let
Mine udtryk er på ord
Mine spor er korte strejf
Jeg bliver kold af den bare jord
Mine rødder skifter flygtigt
Mine bånd er hurtigt væk
Og vi dansede
Ja, vi dansede
Du bød mig ind, tog mig med
Hilste varmt fra dit sted
Tog imod, det jeg var
Og det jeg kom fra
Du gav mig de letteste løfter
Lod mig tage det ind
Bredte armene mod mig
Tog mig ind i dit sind.
Da, vi dansede
Ja, vi dansede
Ingen Vej Tilbage (Maria Molde)
Jeg er en farve på søens grå
Jeg er et flyvende bær
Jeg er en tåge på neonrør
og så meget mere
Lige meget hvad der sker, er jeg sådan her
Jeg er en tindrende vintersol
En mørk og flydende vej
Jeg er en gylden og træt viol
En beholder af støj
Lige meget, hvad det giver, er jeg alt det her
Og der er ingen vej tilbage, det er sådan det er
Jeg glider hen over skarpe skår
med en passende form
Jeg er en klippe med flosset kant
Er en stille storm
Lige meget, hvad du siger, er jeg sådan her
Og der er ingen vej tilbage, det er sådan det er
Ude af sind
Kigger hen
løftes ned og holder ind
Kom nu, kom nu frem
Jeg er en dulmende eliksir
Jeg er en lyttende krop
Jeg er en kerne med sprækker i
Er det ikke nok?
Lige meget, hvad du ser, er jeg sådan her
Og der er ikke så meget at sige. Det er sådan, det er
Flydende grund
Formeligt vand
Trykkes op og falder igen
Holder ved, kommer frem
Jeg er en farve på søens grå
Jeg er en tindrende vintersol
Jeg er en dulmende eliksir
Og så meget mere
Himlen Sprækker (Maria Molde)
Se det stille og blanke blik
Spejler himlens fine træk
Alt er roligt og ånder i fælles takt
Nær og fjern er sammen lagt
Hør det rolige, dybe hav
Dæmper alt, gør hovedet tavst
Skyller tanker med sig, flyder bort
Sætter dagen i stå, omend det er kort
Himlen sprækker. Jordens tag
åbnes og suser, som skal vi rystes af
Vækker uro om tiden, der kommer nu
Om det, der synes, at snart gå itu
Støj, sniger sig ind over land
Fylder hovedet med alt, det kan
Bringer tanken væk fra det, der er nu
Fra det, der giver os kraft til at gro
Se det blanke og blikstille vand
Se det strømme i striber på land
Syr jorden sammen med tråde af blåt
Fjerner stier af mennesker trådt
Se, det lysner til endnu en dag
Verden vågner fra mørket af
Er forandret en smule men endog består
Nu vi er her og i evige år
